DM 2014

FrisbaeX 2star 2
Sidst ændret: 26/01-19

DM 2014 blev i år (lige som i år 2011 og år 2012) afviklet samtidig med Palby Cup fra Bogense d. 23-25. maj 2014.
I år 2011 blev X-332 klub pokalen første gang vundet af Idefix v/Flemming Heiberg fra Kalundborg. 
I år 2012 blev Palby Cup som bekendt aflyst og dermed også vores DM.
I år 2013 afholdt X-332 klubben selv sit DM i weekenden før Palby Cup med 6 deltagende medlemmer som blev vundet af FrisbæX v/Jens Frisbæk Sørensen, fra Aarhus.
I år 2014 var der desværre kun 4 tilmeldinger til klubbens DM, men der var 8 tilmeldinger til Palby Cup weekenden efter og det blev besluttet at DM så blev flyttet til Palby Cup denne gang. Det blev en lidt speciel sejlads med ”ny” start fra den gl. lillebæltsbro, men da vi havde vores eget løb, blev vilkårene jo ens for alle X-332. Hvis man kikker på tracket med X-332 bådene (alene) vil man se den forsvarende DM vinder fra år 2013 være ret meget bagud i feltet, men kommer stærkt igen. Alle kæmper inden for kort afstand, FrisbæX rykker godt igennem feltet op mod kobberdybet og frem. Til sidst bliver kampen afgjort mellem Andrea (X-332 Sport) og FrisbæX. Det bliver til sidst afgjort med at Andrea kommer først i mål, men med FrisbæX`s bedre handicap vinder FrisbæX årets DM for 2. år i træk. Rigtig godt gået af Jens og hans besætning.

Klubbens vandrepokal har således fået FrisbæX som nummer 3 på vandrepokalen