TJEK BASE FOR T-TERMINALER INDEN SØSÆTNING


Sidst ændret: 14/02-18

jeg faldt over nedenstående i skippertips. de første 170-190 styk x332 er lavet med sådanne t-baser, så hold godt øje.

TJEK BASE FOR T-TERMINALER INDEN SØSÆTNING

I forbindelse med skade på mit rulleforstag, har jeg haft rigger til at udskifte det. Jeg bad ham i den forbindelse gennemgå alle mastebeslag, de såkaldte "baser for T-terminalerne" på min 7/8 rig med topvant, mellemvant og undervant, to bagstag (og to "babybagstag") og hækstag, foruden det nye forstag ... Til min (ubehagelige) overraskelse, da det faktisk ikke er nemt at afsløre disse fejl uden at man borer nitterne ud og inspicerer beslagene uden for masten, kunne han konstatere, at begge beslag til topvantene var defekte og det ene til stb. undervant var helt knækket ind i masten ... Jeg tog et par billeder efter udskiftningen af de beskadigede beslag:

T-Terminal se her:

Hans "tommelfingerregel" var, at disse beslags levetid var mellem ti og tyve år ... og anbefalede udskiftning efter maks. ti år ... Min båd er 23 år gammel - og har sejlet en del de sidste år. Han mente, at jeg havde været meget heldig ... Det tror jeg ... Så derfor denne lille "nytårshilsen": Inden du sætter din mast på igen, så tjek lige alle de beslag i masten, der holder vant og stag!

- Thomas Sørensen