Sidst ændret: 12/12-17
En stenet vej gennem båden til det ”fri” !
Det skulle være godt, en gang imellem, med et stykke toiletpapir gennem toilettet, for at rense systemet !.
Så skete det bare, toiletpapiret ( en lille ”cigar” ) ville ikke ud, toilettet var stoppet – der var ingen afgang, men der kunne dog pumpes vand ind i toilettet.
Jeg prøvede at puste luft igennem toilettet, men det boblede bare tilbage – toilet-afgangen måtte altså være stoppet.
Der var ingen anden udvej, end at skille toilettes pumpesystem ad, indtil afgangsslangen. Efter en del år på den position, så pumpesystemet udmærket ud. Der var ikke plads til et rensebånd eller vandslange op i afgangsslangen !?.
Hvad så ? - afgangsslangen føltes hård og ubøjelig, - med en finger i slangen kunne jeg mærke - noget sand/grus ! – skulle det bores eller mejsles ud ?, skulle hele afgangsslangen ud ?. Nej.
Med hovedet af en stor skruetrækker – senere en hammer, bankede jeg nu løs på afgangsslangen, der kom en masse sand/grus ud af afgangsslangen, og efter endnu nogen banken også en lille ”cigar” eller ”pissoir-skod” bestående af hårdt presset toiletpapir. Jeg bankede nu hele vejen indtil skroggennemføringen.
Da jeg ikke kunne få mere sand/grus ud af afgangsslangen ved toiletter, satte jeg et stykke vandslange i afgangsslangen og pustede indtil jeg kunne høre, at der kom luftbobler op langs den udvendige side af båden – nu var der gennemgang i afgangsslangen til det fri !.
Et rengjort og smurt toilet-pumpesystem blev nu samlet og toilettet var funktionsdygtig igen.
Inde i båden havde jeg banket 1,5 kg urinsten ud, på bunden under båden, kunne jeg se, der lå lige så meget, - altså ca. 3 kg urinsten i alt.
Hvad kan vi så lære af dette ?. Det kunne være en god ide, med års mellemrum, at give afgangsslangen nogle tæsk, så man får løsnet og bortskaffet evt. urinsten, specielt når systemet har nogle år på bagen. Måske skyller man ikke nok !.
Se foto af 1,5 kg urinsten med den lille ”cigar” og 2 kronen.
X-tra DEJLE
Hans Peter Novrup