2024.05.27 - Referat fra generalforsamling i Holbæk Sejlklub og Teams den 14. april 2024 og godkendt 2023 regnskab
2023.06.06 - Referat fra generalforsamling i Haderslev (X-Yachts) den 18. marts 2023
2022.06.06 - Referat fra generalforsamling i Bogense og via Zoom den 19. maj 2022
2020.09.23 - X-332 General forsamling via Zoom 23. september 2020
Formandens beretning/Henning
Der er ikke så meget at berette, hverken DM eller FynCup eller DH DM blev til noget. Håber det bliver anderledes næste år.
Næste år holder vi 10 års jubilæum. Vi håber vi kan holde det hos X-Yachts. Det er dog endnu ikke aftalt.
VI har talt om i bestyrelsen om medlemmerne kunne komme med forslag til hvad vi skal bruge vores penge til ifbm 10 års jubilæum.
Vi er 35 medlemmer, og mange brugere fra hele europa på facebook.
Formandens beretning blev godkendt.
Årsregnskab/Gert
Gert gennemgik regnskabet som blev godkendt.
Indkomne foreslag/
Ingen indkomne foreslag
Fastsættelse af kontingent/Henning
Bestyrelsen foreslår fastholdelse af kontingent.
Dvs kontingentet forbliver 300,- pr år.
Valg af bestyrelses medlemmer:
Der skal som minimum være 4.
Kim Henriksen stiller op og blev valgt.
Alle andre ligeledes.
Valg af revisor og suppleant
Der var genvalg af Flemming Heiberg. Jacob Bang er valgt til suppleant.
Evt/
Jacob foreslog at vi dyster på virtuel regatte på inshore bane hen over vinteren. Per sejler off-shore og foreslår vi deltager med vores bådnavn.
Jacob laver et lille skriv og sender rundt for at få det startet op.
Gert foreslog at bruge Zoom til at diskutere andre emner som fx udstyr eller andet.
Henning foreslår vi byder velkommen til Kim. Kim kommer fra Sjælland og har haft båden siden december 2017. Før det har han sejlet X-99'er. Er glad for båden og vil gerne gøre alt for at klubben udvikler sig.
Jacob nævnte at der er meget rift om bådene og mener der er potentiale for at få flere medlemmer. Han kendte til 3 fra hans område der var på udkig efter en - men der er ikke nogen til salg.
Kasper foreslog at det var en mulighed at afholde DM i 2021 i Helsingør. Jacob foreslog at vi kunne deltage i GoldCup. Jens fortalte at det ikke er en option, X-yacht vil ikke tillade dette.
Gert foreslog at vi afholdt et stævne ligenende det der blev afholdt i Bogense. Det kan let lade sig gøre, drejebogen ligger der.
Kim foreslog at vi afholdt større arrangementer i vinter halvåret.
Referat/Jens
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
X-332 klub`s general forsamling og vinterarrangement hos Fredericia Bådmesse søndag den 3. marts 2019 kl. 11:00
Traditionen tror står vi og hilser på hinanden i foyeren, og snakken går. Klokken blev 11 og ud af de 18 tilmeldte, mødte der 12 personer op.
Henning Nielsen (formand) bød velkommen til general forsamling for X-332 klubben.
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Årsregnskab
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Valg a 4 bestyrelses medlemmer
- Valg af revisor og suppleant
- Eventuelt
1. Valg af dirigent.
Henning foreslog på bestyrelsens vegne Thomas Sørensen som dirigent og han blev valgt.
Thomas takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Formandens beretning
Henning berettede om året hvor vi sidst var på besøg hos Gesten Bådaptering, hvor vi havde et fint program som der blev taget godt imod af medlemmerne. År 2018 blev også året hvor vi fat en måde at afvikle vores klubmesterskab på, hvor der var indlagt 9 starter i samme løb rundt om fyn i Palby Cuppen. Vi blev iøvrigt næst største felt efter X-99 og vi har således aldrig været flere med før. En stor tak til Jens Friesbæk for opgørelserne af vores klubmesterskab. Metoden at opgør vindere af hver af de 9 starter, betød at selvom Kim Henriksen med Blue note kom først, så var det alligevel Jacob Bank med Liming Baigo som løb af med den samlede sejr. (se iøvrigt resultaterne under DM). Klubmesterskabet vil igen blive afholdt på samme måde her i år 2019 og Henning vil igen forsøge at vi kan samles ved bro 25. Klubbens vandrpokal, sammen med en T-shirt, overrakt til Jacob Bank..
Vi har anskaffet os 4 store beachflag vi vil bruge ved Palby cupèn, Det er meningen, at hvis et medlem finder at vores X-332 klub vil kunne blive repræsenteret, så sender vi meget gerne beachflagene incl. føder, frem til det medlem som vil tage sig af det. X-332 klubben betaler selvfølgelig fragten frem og tilbage. (også hvis det er Norge, Sverige m.fl)
Der er ud over aktiviteter på vores hjemmeside også ca. 160 medlemmer på vores facebook side, som også kommer med gode råd og spørgsmål..
3. Årsregnskab
Gert fremlagde regnskabet. Vi er nu 34 medlemmer, og heraf 3 nye her i år 2019, og nogen har solgt. Vi har anskaffet 4 beachflag og selvom de nu er betalt og alle kontingentopkrævningerne er betalt, så har vi idag kr. 22.500 på bankbogen. Regnskabet blev godkendt.
4. Indkomne forslag
Ingen
5. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog en uændret kontingent på DKK 300 pr år. Forslaget blev godkendt.
6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen stillede op til genvalg. Der var ikke andre kandidater til bestyrelsen. Den siddende bestyrelse blev genvalgt. Bestyrelsen er således:
Formand, Henning
Kasserer, Gert
Sekretær, Jens
Bestyrelsesmedlem, Poul
7. Valg af revisor og suppleant
Flemming Heiberg blev foreslået og valgt som revisor. Thomas blev valgt som suppleant.
8. Evt
Bestyrelsen havde fra Rimfaxe (Susanne) fået invitation på at Hans Jørgen Kristiansen kom og repræsenterede kapsejladsen Vegvisir Race 2019 den 15-18 august fra Nykøbing Falster, og delte kort ud om det. Fint indslag som er en Singlehand, Doublehand kapsejlads.
Herefter drøftede vi om vi fremover kunne Skype vores generalforsamling, hvilket der dog ikke var den store opbakning til, men det kunne være en mulighed at det kunne sættes om med 2 forsamlinger, en på sjælland og en jylland og ellers direkte til dem som kommer fra Norge og Sverige.
Jacob Bank sagde at der nok i Tyskland ville være ca 25 både som kunne være interesseret i at være medlem, hvis vi tog henvendelse til dem. Vi talte frem og tilbage om denne mulighed, men det er noteret.
Thomas afsluttede herefter generalforsamlingen
X-332 Klubben var vært for en let frokost, hvor der som sædvanlig var rigtig gode stemning at gå hjem på.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Referat af X-332 klubbens Generalforsamling 2018, afholdt hos Gesten Bådapetering, 2018.03.10
1. Valg af diregent.
Thomas blev valgt til diregent og han kunne konstatere at generalforsamling var lovlig indkaldt.
2. Formandens beretning.
Henning berettede om 2017. Klubbens største arrangementer i 2017 var vores generalfarsamling afholdt ifbm Fredericia Båd Messe. Der var rimelig tilslutning til arrangementet og alle havde en fin dag på messen. Næste store arrangement i 2017 var FynCup. FynCup blev rammen om vores uofficielle DM for 2017. 7 både deltog og DM 2017 gik til FrisbæX, DEN 357 fra Århus.
Henning berettede også om bestyrelsens planer om afholdelse af DM 2018. Bestyrelsen besluttede under vinterens bestyrelses møde at forsøge at afholde et reelt DM med op-ned bane på baggrund af en undersøgelse gennemført på vores hjemmeside. Tilbage meldingen var her at flest ønskede et reelt DM i weekenden efter FunCup'en.
På generalforsamlingen vi gentog undersøgelsen, og her var der kun 3 - 4 både der kunne bekræftige deres deltagelse i et sådan arrangement. Udfaldet blev derfor at Jens vil lave nok en rundspørge og er resultatet det samme vil vi gå efter DM under FunCup'en 2018. En mulig variant kunne være at lave flere løb i løbet og bruge meldepunkterne på FynCup'en som løb i løbet.
Henning berettede også at bestyrelsen arbejder med at etablere en gastebørs til sejladser som dette. En lille diskussion viste at et på både nok kunne være interesseret i at benytte et sådan tilbud.
3. Regnskab
Regnskabet som var godkendt af vores revisor, Flemming blev fremlagt og godkendt. Der har været lidt færre salg af T-shirt og lidt større udgift til en ny hjemmeside.
4. Valg til bestyrelsen samt revisor.
Alle bestyrelses medlemmer stillede op til genvalg - og blev genvalgt. Henning forsætter således som formand, Gert som kasser og Poul og Jens som bestyrelses medlemmer. Flemming blev genvalgt til revisor og Thomas som revisor suppleant.
Under dette punkt fremlagde bestyrelsen ligeledes ønsket om hjælp til redigering og indlæg på hjemmesiden. Karin og Henrik, Ripasso, Horsens tog denne opgave på sig.
5. Evt.
Formatet for DM blev diskuteret yderligere og der viste sig størst interesse for at afholde dette ifbm FynCup 2018. Jens følger op på dette ved nok en rundspørge.
Tips og tricks blev diskuteret, bla. behovet for udskiftning af membran i sejldrevet. Flemming fra Albatros, Kolding forklarede hvordan han havde skiftet membranen. Flemming lovede at oploade billeder og beskrivelse på hjemmesiden.
Udskiftning af vinduer blev ligeledes diskuteret. Der ligger allrede en fin beskrivelse på vores hjemmeside.
Efter endt generalforsamling introducerede Åge os for historien omkring Gesten Bådapetering, som introduktion til en rigtig fin rundvisning på deres virksomhed. Meget flot håndværk blev beundret. Efter rundvisningen diskuterede vi muligheden for at bestille "reservedele" og evt skabs moduler etc fra Gesten. Gesten lovede at lave en pris liste over hvad de havde hørt og hvad de kunne forvente ville være relevant.
På Bestyrelsens vegne,
Jens Frisbæk Sørensen, Århus, 2018.03.12
..............................................................................................................................................................
X-332 klub`s general forsamling og vinterarrangement hos Fredericia Bådmesse søndag den 26. februar 2017 kl. 11:00
Klokken er 11 og vores formand Henning Nielsen byder velkommen. Vi er ikke så mange ( 20 personer) men dog flere en sidste år og vi vil straks gå over til generalforsamlingen.
General forsamling for X-332 klub
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Årsregnskab
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Valg a 4 bestyrelses medlemmer
- Valg af revisor og suppleant
- Eventuelt
1. Valg af dirigent.
Vi skal have valgt en dirigent. Thomas blev foreslået og valgt. Thomas takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Formandens beretning
Henning berettede om året hvor vi desværre måtte aflyse DM 2016 p.g.a. for få tilmeldinger og at vi så heller ikke ville sætte os for at deltage i DM 2017 som et superDM fra Kerteminde med andre bådtyper. Der blev ligeledes henstillet til at medlemmerne kom med foreslag til evt arrangementer.
3. Årsregnskab
Gert fremlagde regnskabet. Vi er nu 34 medlemmer, der blev redegjort for anskaffelse af nye klubstandere og salg af beholdningen af T-shirts. Regnskabet blev godkendt. Det blev ligeledes bekræftiget at klubben refunderer evt udgifter i.f.b.m adgang til bådudstillingen.
4. Indkomne forslag
Ingen
5. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog en uændret kontingent på DKK 300 pr år. Forslaget blev godkendt.
6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen stillede op til genvalg. Der var ikke andre kandidater til bestyrelsen. Den siddende bestyrelse blev genvalgt. Bestyrelsen er således:
Formand, Henning
Kasserer, Gert
Sekretær, Jens
Bestyrelsesmedlem, Poul
7. Valg af revisor og suppleant
Flemming Heiberg blev foreslået og valgt som revisor. Thomas blev valgt som suppleant.
8. Evt
Ambitions niveauet blev diskuteret igen. Bestyrelsen fremlagde ønske om imput til arrangementer, hvilket afstedkom en god diskussion. Bestyrelsen forklarede at vi nok ikke vil forsøge at gennemføre et DM igen, da dette er forsøgt 3 gange uden opbakning fra klubbens medlemmer. Det blev ligeledes konkluderet at hvis der er opbakning, arrangerer vi gerne igen. For at afklare hvad ønskerne er, blev diverse spørgeskemaer/undersøgelser diskuteret. Ripasso ved Henrik Frederiksen havde input til webbaserede spørgeskemaer og ville gerne bidrage med input og udførelse for at afdække medlemmernes ønsker.
Det blev ligeledes diskuteret hvad næste arrangement kunne være. Gert fortalte om hans kontakt til Gesten bådapetering. Der var enighed om at det kunne være et godt mål for næste arrangement.
X-332 Klubben var vært for en let frokost, før medlemmerne begav sig på bådudstilling
Thomas afsluttede herefter generalforsamlingen
-----------------------------------------------------------
X-332 klub`s general forsamling og vinterarrangement hos Palby-Marine 05.03.2016.
Klokken er 10 og vores formand Henning Nielsen byder velkommen til medlemmer og deres gaster. Vi er ikke så mange (ca. 18 ) men håber alligevel vi får en god dag her hos Palby Marine. Tak til Niels her fra Palby-Marine for udlån af lokaler og vi vil straks gå over til generalforsamlingen.
General forsamling for X-332 klub
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Årsregnskab
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Valg a 4 bestyrelses medlemmer
- Valg af revisor og suppleant
- Eventuelt
1. Valg af dirigent.
Vi skal have valgt en dirigent. Henrik Frederiksen (Ripasso) blev foreslået og valgt.
Henrik takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Formandens beretning
For et år siden blev vores vinterarrangement afholdt hos John Mast. Et godt arrangement,
hvor vi fik gennemgået trim, mastesætning o.s.v. – godt at høre andres meninger. Vi måtte
så desværre aflyse vores planlagte DM og lod det så afvikle ved deltagelsen af Palbycup weekenden efter og her var der 11 både som deltog. Det blev en hård tur, hvor de fleste både lagde sig ned i Lillebælt – det regnede men i Storebælt var op til 20 stk. og så gik der bare derudaf.
Det planlagte sociale weekend-arrangement i august i Juelsminde, blev også aflyst da det viste sig at kun bestyrelsen ville kunne deltage. Bestyrelsen har så nu for 2016 vedtaget, at vi afholder vores DM i det fælles Super DM i Juelsminde den 19.-20. august 2016, som afholdes af Juelsminde sejlklu. Super DM 2016 bliver en distancesejlads over 2 dage på en trekant bane. Der vil være underholdning med Tørfisk, startgebyret er incl. moleøl, pølser teltleje m.v. Hertil er der gratis liggepladser fra 14.—27.08.16. Håber rigtig mange vil bakke op om dette super DM.
Spørgsmål fra Henrik om der kunne være flere baner, men det er ikke muligt.
3. Årsregnskab
Gert aflagde årsregnskab. Med udgiften til klubstander, blev der alligevel et pænt overskud på kr. 3.145,00 og klubbens egenkapital udgjorde ultimo 2015 kr. 15.360,23. Regnskabet blev godkendt.
4. Indkomne forslag
- Bestyrelsen havde fremsat forslag om, at klubben kunne betale 50% af deltagergebyret til Super DM 2016, altså kr. 500 pr. båd i håb om at det vil fremme at der kommer mange deltager fra vores klub.
Gert oplyste at der var indkomne mails, som anfægtede at give tilskud til deltagergebyret og mente at det måtte hver båd selv klarer. Der er også indkomne mails som syntes det var en god idet.
Der er delte meninger på generalforsamlingen. Nogen spurgte til vedtægterne om hvad vi måtte bruge penge på til den slags. Nogen syntes at når vi om vinteren nemt kunne kører til generalforsamlingen, ville det være et godt sted at bruge lidt midler hvor mange flere kunne deltage i. Det blev drøftet om social tiltag med børn kunne være en mulighed. Der kom ligeledes forslag om, at klubben kunne købe ind til grillmad og øl, og vand til alle medlemmer hvis de f.eks. kom kørende til super DM 2016 i Juelsminde for at se og være med til det socialt og evt. udvide det lidt.
Med alle de forskellige forslag der kom frem til videre bearbejdelse af bestyrelsen meddelte Henning Nielsen, at bestyrelsen så trækker bestyrelsens forslag om tilskud til deltagergebyret tilbage.
5. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog en uændret kontingent på DKK 300 pr år. Forslaget blev godkendt.
6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen stillede op til genvalg. Der var ikke andre kandidater til bestyrelsen. Den siddende bestyrelse blev genvalgt. Bestyrelsen er således:
Formand, Henning
Kasserer, Gert
Sekretær, Jens
Bestyrelsesmedlem, Poul
7. Valg af revisor og suppleant
Flemming Heiberg blev foreslået og valgt som revisor. Henrik blev valgt som suppleant.
8. Evt
Der var lagt op til en generel diskussion om hvad vi kunne foretage os at tiltag for at gøre klubben mere aktiv.
- Der blev foreslået en fælles bustur til bådudstilling i Hamborg og evt. gf. i forbindelse hermed.
- Der blev foreslået, at afholde gf. næste gang ved Fredericia bådmesse.
- Standerflag utydelige, så forslag om en forbedret udgave– mere markant – gennemfarvet – rektangulært.
- Forslag om evt. at gives tilskud til lokale X-332 træf uden for midt området omkring Juelsminde og lign. Sjælland Rundt, Sønderborg, ja alle steder hvor flere X-332 ville kunne samles ville være mulighederne.
Henrik afsluttede herefter generalforsamlingen
Efter generalforsamlingen overtog Niels Kinch fra Palby Marine scenen og viste os rundt på det store lager. Fortalte om deres hurtige ekspedition af indgående ordre og samarbejde med selv de mindste marinebutikker i Danmark, som de mente stadig havde deres berettigelse med råd og vejledning ude i landet. Vi afsluttede med snak i udstillingen hvor der var en bar med fadøl til fri afbenyttelse. Herefter gik vi tilbage til mødelokalet hvor klubben var vært for pizzaer, øl og vand. Næste punkt på dagsordenen var et foredrag med Mads Christensen fra One-sailes. Mads Christensen var godt forberedt med powerpoint præsentation af X-332 sejl og trim. Mads fortalte om en helt ny sejltype fra italienske, hvor sejlet blev ”bagt” ved 140 grader, således at sejlet ikke fremstår uden de sædvanlige luftlommer som andre sejl har, med påsvejsning af beskyttelsesfilm (tafta) på en eller begge sider for at kunne forlænge sejlets levetid. Sejlet fra One-sails er dog lidt dyre at fremstille. Alt i alt et meget spændende foredrag og Henning takkede Mads Christensen og overrakte et par fl. Vin som tak.
Henning takkede ligeledes Mads Kinch fra Palby Marine for at ville afsætte dagen til vores lille klub og også her var der et par fl. Vin som tak for hjælpen.
Dagen blev afsluttet ca. kl. 15 med fremvisning af et flot X-332 sejl fra One.sails
Gert Daugaard
Bramming, 06.03.2016
------------------------------------------------------
General forsamling klub X-332’er, John Mast, Greve, 2015.01.31
Dagsorden
- 1. Valg af dirigent
- 2. Formandens beretning
- 3. Årsregnskab
- 4. Indkomne forslag
- 5. Fastsættelse af kontingent
- 6. Valg a 4 bestyrelses medlemmer
- 7. Valg af revisor og suppleant
- 8. Eventuelt
1. Valg af dirigent.
Thomas blev valgt som dirigent: Thomas kunne konstatere at generalforsamlingen var rettidig indkaldt. Han kunne også konstatere at general forsamlingen blev afholdt udenfor den i vedtægterne fastsatte periode. Forsamlingen valgte dog at se bort fra dette.
2. Formandens beretning
Henning berettede at vi igen i 2014 har været aktive i afholdelse af arrangementer. Året startede med et flot arrangement hos Elvstrøm Sejl, bestyrelsen arrangerede og forsøgte at gennemføre en tursejler weekend til Mårup samt et DM. Vi fik dog ikke tilmeldinger nok til vi kunne gennemføre nogle af disse arrangementer. DM blev i stedet afhold i forbindelse med Palby FynCup, hvor der var 8 tilmeldte X-332’ere som fik deres eget løb. Første båd i mål var Andrea, men grundet sit hurtigere mål var det FrisbæX der vandt DM 2014.
Klubbens hjemmeside er blevet re-designet og vi har i dag en rigtig fin hjemmeside som Formanden opfordrede alle til at benytte og holde levende.
Bestyrelsen vil igen i 2015 arrangere forskellige aktiviteter. Dagens besøg hos John Mast er et af disse, men der vil igen blive arrangeret et DM. Bestyrelsen satser på weekenden efter Palby FynCup, hvor vi forventer at kunne samle flest X-332’ere. Der arbejdes igen på at afholde en tur weekend, bestyrelsen vil I år forsøge at lave en weekend hvor vi kan mødes. Bestyrelsen har besluttet af klubben vil afholde havneafgiften ifbm tur weekenden.
For at give klubben mere synlighed, har bestyrelsen besluttet at få produceret en stander for klubben. Formanden har bestilt disse og de vil blive fremsendt til alle medlemmer.
3. Årsregnskab
Gert aflagde årsregnskab. Klubben har pr 31 december 2014 en egenkapital på 11914 kr. Regnskabet blev godkendt.
4. Indkomne forslag
Der var ingen forslag
5. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog en uændret kontingent på DKK 300 pr år. Forslaget blev godkendt.
6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen stillede op til genvalg. Der var ikke andre kandidater til bestyrelsen. Den siddende bestyrelse blev genvalgt. Bestyrelsen er således:
Formand, Henning
Kasser, Gert
Sekretær, Jens
Bestyrelses medlem, Poul
7. Valg af revisor og suppleant
Flemming Heiberg genopstillede som revisor, Flemming blev valgt. Thomas genopstillede som suppleant, Thomas modtog genvalg.
8. Evt
Formatet for DM blev diskuteret. Der var forslag om at afholde DM over to dage i stedet for kun en dag. Man kunne så bedre forsvare og sejle efter det og man vil have større chance for at få afviklet DM, i fald vejret ikke er til afholdelse af sejladser den ene dag. Bestyrelsen tog forslaget til efterretning og vil spørge rundt blandt medlemmerne. Vi satser på at afholde DM i weekenden 6-7 juni.
Forskellige tips og tricks blev diskuteret. Bestyrelsen opfordrede alle til at sende disse til Gert som så vil ligge dem på hjemmesiden.
Inden generalforsamlingen gav Steen Christensen et foredrag omkring John Mast historie, vores mast på båden, og ikke mindst et glimrende foredrag omking trim af X-332’er riggen. Det bliver spændende og se om nogle rammer det trim som Steen beskrev – og dermed det fart potentiale båden besidder.
Bestyrelsen vil gerne takke Steen for en rigtig lærerig dag og for at ligge lokaler til vores generalforsamling.
Jens Frisbæk Sørensen
Århus 2015.01.31
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Referat fra ordinær generalforsamling d. 22-02-2014 i X-332 klub hos Elvstrøm Sails, Poul Elvstrømsvej 4, 6200 Aabenraa.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Årsregnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer, genvalg kan finde sted.
8. Valg af revisorer og en suppleant.
9. Eventuelt.
Der var fremmødt 14 medlemmer til generalforsamlingen, hvor vores formand Henning Nielsen (HN) bød velkommen med ordene: Jeg vil byde jer alle sammen velkommen og tak fordi der er så stor interesse for dette arrangement . Jeg vil gerne takke William Friis Møller fra Elvstrøm Sails, fordi I har villet arrangerer dette for os i dag. Jeg er sikker på, at alle har glædet sig til at se og hører om jeres virksomhed. Jeg ved der er lavet et spændende program for os, men først vil vi starte med kaffe og derefter er der generalforsamling og introduktion og program ved William Friis Møller.
Herefter gik HN over til 1. punkt på dagsordenen..
1. Valg af dirigent.
Thomas Sørensen (TS) blev foreslået og enstemmigt valgt og konstaterede, at
indkaldelsen var rettidig indkald og gik straks videre til formandens beretning.
2. Formandens beretning.
(HN) Velkommen endnu engang. Jeg vil gerne starte med at fortælle om vores DM (2013),
selvom det var før vores sidste generalforsamling, da der er mange her i dag, som ikke var
der sidste gang. Vi hvad arrangeret vores DM weekenden før Fyn cuppen i Bogense og
der var tilmeldt 6 både. Jens Frisbæk havde fået en arrangere en dommer ved Kim Aagård
fra Århus og jeg fik nogle venner til at lægge dommerbåd til og så var vi i gang. Der blev
lagt en op-ned bane på 0,8 sm og det ville give en sejltid på ca. 40 min. Og der skulle
sejles så mange sejladser som muligt. Det blev der også !!! ca. 30 sek. Efter sidste båd var
i mål blev der skudt 5 min. til næste. Vejret var perfekt 5-10 ske. m. fra nord-øst, så der var
en god sø. Det var nogle trætte mandskaber der kom i havn. Det sluttede på bedste vis
med moleøl og præmier. Sejren gik til Jens Frisbæk, Århus, nr. 2 gik til Flemming Heiberg,
Kallunborg, nr. 3 gik til Poul Johansen, Århus og med det kan jeg kun opfodre til at flere vil
være med i år. Da det er en super chance og oplevelse, at sejle mod ligestillede både. Tak
til vores sponsorer der gjorde, at vi havde nogle fine præmier. Der var Elvstrøm Sails,
X-Yacht og Palby Marine. Weekenden efter var der Fyn cup, hvor der var tilmeldt 7 X-332
både og for en gangs skyld var der fint vejr. Den første X-332 der kom i mål var Andrea fra
Nivå med Christian Caspersen som skipper. Nu skal det ikke være kapsejlads det hele, vi
har fået lavet en ny hjemmeside, som alle sikkert har set og den ser rigtig fin ud og den
kan jeg kun opfordre jer til at bruge ved at give hinanden tips og gode råd. Vi har fået lavet
en tursejler APP så man kan kontakte hinanden, hvis man skal på tur og gerne vil møde
andre X-332 sejlere. Vi vil vi forsøge at lave en grill aften omkring uge 26 eller 27 et eller
andet sted i landet. Vi har genopfrisket vores X-332 folder, som man kan printe ud og
have i båden eller til at hænge op i klubhuset, hvor man kommer frem. Hvis vi alle hjælper
til med at formidle vores klub, så kan vi måske få endnu flere medlemmer. Det er lykkedes
at få vores medlemstal op på 27 i løbet af knap 3 år, det syntes vi er rigtig flot, men der er
plads til endnu flere. Tak til alle medlemmer som har bidraget til at vi er bliver endnu flere.
Jeg vil også gerne takke bestyrelsen for det gode samarbejde vi har. Nu vil jeg håbe at alle
har eller får en rigtig god dag her hos Elvstrøm sails og jeg ønsker alle et godt sejler år.
3. Årsregnskab.
(TS) bad Gert Daugaard (GD) om at gennemgå årsregnskabet. GD oplyste, at alle 23 medlemmer som pr. 31/12-13 var medlem havde indbetalt deres kontingent, og at årets resultat blev et på kr. 5.399,24 mod tidligere års resultat på kr. 486,64. Der var en beholdning af Caps til kr. 537,50 samt likvide beholdning på kr. 7.152,33. Egenkapitalen var ultimo på kr. 7.020,88. Herefter foreslog (TS) at regnskab kunne godkendes af generalforsamling, hvilket det blev.
4. Indkomne forslag.
(TS) forhørte (HN) om der var indkomne forslag, hvilket der ikke var.
5. Fastsættelse af kontingent.
(TS) forhørte (HN) om bestyrelsens forslag til kontingent, som blev foreslået at være en uændret takst på kr.300, som så blev vedtaget.
6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer, genvalg kan finde sted.
(TN) spurgte, om der var forslag. Der blev genvalg til HN, Jens Frisbæk, GD og Poul Johannsen.
8. Valg af revisorer og en suppleant.
(TS) foreslog genvalg af Flemming Heiberg som blev enstemmigt valg.
9. Eventuelt
(TS) takkede af og da der ikke var rigtig noget til evt. gik forsamling over til
Næste punkt på dagen program, frokost til medlemmerne, hvorefter fortsættelse af dagens program hos Elvstrøm Sails, sejltrim ved William Friis Møller.
31/5-2013 Generalforsamling. Referat fra ordinær generalforsamling d. 30-05-2013 i X-332 klub hos Leos Cafe og Bistro, Østre havne Vej 2, 5400 Bogense.
Dagsorden:
- 1. Valg af dirigent.
- 2. Formandens beretning.
- 3. Årsregnskab.
- 4. Indkomne forslag.
- 5. Fastsættelse af kontingent.
- 6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer, genvalg kan finde sted.
- 7. Valg af revisorer og en suppleant.
- 8. Evt.
1. Valg af dirigent.
Henning Nielsen (HN) blev foreslået og enstemmigt valgt. HN gik straks videre til formandens beretning.
2. Formandens beretning.
Tak til bestyrelsen for det arbejde de har gjort og tak de medlemmer der er mødt op i dag. Jeg kan fortælle, at vi er vokset til 25 medlemmer, altså en stigning på mere end 100% det sidste år, så jeg syntes det er rigtig flot. Det skyldes en god hjemmeside som kommer frem lige så snart man googler X-332 kommer vores klub frem. Samtidig har pressen hjulpet os rigtig meget. Af aktiviteter havde vi X-332 dag hos X-Yacht med servicechef Niels Ebbesen, hvor vi var ca. 60 der var mødt op og det var en fantastisk dag hvor der blev stillet en række spørgsmål som blev besvaret i ro og mag. Det var en godt arrangement Niels havde lavet til os, og hvor vi kunne se produktionen af nye både og reparation af brugte både. Bestyrelsen havde besluttet sig på at prøve at afholde et rigtig DM, hvor det ikke var Fyn Rundt som skulle afgøre det, men i stedet blev det besluttet at gennemfører et DM weekenden før Fyn Cup, så der ikke var så meget transport sejlads til begge stævner. Vi hvad håbet på at vi kunne være nogle flere, da vi var 11 tilmeldte X-332 sidste år til Fyn Cup. Vi valgte at afholde det alligevel for så var vi i gang og det blev da også en fantastisk dag, hvor vi aftenen før om lørdagen havde fælles grillaften og moleøl. Vi startede den første sejlads kl. 10 og nåede 7 sejladser, så der var ikke mange pauser. Vi havde sol og perfekt vind, så det var super og til lykke til Jens endnu engang. Vi håber så at der er mange flere som vil deltage næste år. Målet er at hvis vi kan komme op på 15 både, som er det antal der skal til jfr. Dansk Sejlunion, for at vi kan kalde det et officielt DM. Håber at alle får en god sejlads Fyn rundt.
3. Årsregnskab.
HN bad Gert Daugaard (GD) om at gennemgå årsregnskabet. GD oplyste at alle 18 medlemmer som pr. 31/12-12 var medlem, alle havde indbetalt deres kontingent, og at årets resultat blev et lille overskud på kr. 887. Der var en beholdning af Caps til kr. 1.200 til brug for nye medlemmer og salg. Flemming Heiberg (FH) hørte om regnskabet kunne godkendes, og det kunne det.
4. Indkomne forslag.
HN oplyste, at fra vores medlem i Tyskland Carsten Sauerberg var der forslag om at afvikle generalforsamlingen i vinterhalvåret evt. i forbindelse med et vinter arrangement. Der blev diskuteret frem og tilbage, men det blev besluttet at prøve at flytte generalforsamlingen til om vinteren som foreslået.
5. Fastsættelse af kontingent.
HN foreslog en uændret takst på kr.300, som så blev vedtaget.
6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer, genvalg kan finde sted.
HN spurgte, om der var forslag og samtidig meddelte at Thomas Sørensen ikke ønskede genvalg for nuværende. Der blev genvalg til HN, Jens Friesbæk, GD og Poul Johannsen blev nyvalgt bestyrelsesmedlem.
7. Valg af revisorer og en suppleant.
HN foreslog genvalg af Flemming Heiberg som blev enstemmigt valg.
8. Evt.
HN spurgte, om der var stemning for at få en X-332 stander. Det vil bestyrelsen arbejde videre med. GD oplyste at hjemmesiden vil få en anden struktur i løbet af sommer/efteråret 2013. Alle var enige om at vi skulle gøre mere for at få flere X-332 ned og evt. skulle næste års DM 2014 måske afholdes i Kerteminde, hvis det er det der skal til for at få flere med. Sønderborg blev også nævnt. Måske skal det også være over 2 dage, da vores medlem i Lemvig havde givet udtryk for det.